Støtteforeningen Vildskud bidrager til et stærkt, trygt og motiverende børnefællesskab og læringsmiljø for eleverne på Vildskud – men vi har brug for opbakning fra vores lokalsamfund og dem, der tror på visionen om en anderledes skole.
Vær med – bliv medlem af støtteforeningen
Støtteforeningen er åben for alle, der vil bidrage – uanset om man er forælder, bedsteforælder, personale eller blot en, der brænder for at støtte op om potentialet ved legende læring og stærke fællesskaber.
Hvis du ønsker at blive medlem af støtteforeningen og måske gerne vil give en hjælpende hånd med det praktiske på skolen, har gode kræfter i dit netværk eller har kompetencer du ønsker at bidrage med ind i undervisningen, så send os en mail på mail@støtvildskud.dk.
Som medlem er du ikke forpligtet til, men må meget gerne, udføre frivillige opgaver for Friskolen Vildskud.
Et medlemskab koster 250 kr. om året.
Klik på linket og indbetal via Mobilepay
Støtteforeningen for Friskolen Vildskud kan også findes på Facebook
Engangsdonationer
Alle beløb – store som små – gør en kæmpe forskel. Din donation går direkte til fx undervisningsmaterialer, udearealer, ture eller kreative projekter.
Vi vil bede dig udfylde formularen til donationer, som du finder hér. Du indbetaler beløbet hér.
Bliv sponsor
Som virksomhed kan du blive sponsor for konkrete formål – det kan være alt fra klassesæt af bøger til opbygning af skolens legeplads. Vi tilbyder synlighed på vores hjemmeside, sociale medier og ved skolens arrangementer som tak for din støtte.
Gaver i form af materialer eller arbejdskraft
Har du materialer, udstyr eller ekspertise, som skolen kunne få glæde af? Vi er åbne for samarbejde, og din indsats kan betyde alverden.
Hvorfor støtte Friskolen Vildskud?
- Du bidrager til et samfund, hvor der er plads til forskellighed
- Du investerer i børns trivsel, udvikling og læring
- Du hjælper med at gøre en reel forskel i børns liv – her og nu
- Du styrker det lokale fællesskab
Kontakt os
Har du spørgsmål til støtte, har du ideér eller ønsker at høre mere om støtteforeningen Vildskud? Kontakt os på mail på mail@støtvildskud.dk – vi glæder os til at høre fra dig!
Tak for din støtte og fordi du tror på, at alle børn og unge fortjener et sted at gro.
